- Hvem er Drix ? -

 
   

 

 

Baggrund

 
Hvem er jeg så? Tjah, jeg kan starte med at fortælle, at jeg er født i 1973 i en by i Himmerland ved navn Terndrup. Terndrup ligger midt mellem Aalborg og Hobro i nord-syd-retningen, og har et par tusinde indbyggere. Hvis jeg skal nævne nogle af nøglepunkterne i byen, er det nok skolen, torvet, spejderborgen i Lunden og svømmehallen, men der er også en god bager, en købmand, et bibliotek, en brugsforening, en blomsterhandler, 2-3 banker, en tandlæge og en postcafé, osv. Men hvis jeg skal nævne noget af det, der måske er kendt udenfor en radius på 20-30 km, er det nok den årlige Grundlovsfest i Terndrup Lund, som er landets ældste grundlovsfest. Desuden bør Fisketrappen nævnes, der er beliggende ved Mølledammen. Og sidst kan nævnes en oplyst rundkørsel, der er beliggende på Hadsund Landevejen (kaldet 507 officielt) lige ved siden af Max Jessen...møbelhandleren med det store udvalg.

Fisketrappen i Terndrup   Fafar og jeg om sommeren    Momument i bronze    Spejderborgen i Terndrup Lund

Det var altså her, at jeg trådte rundt i mine barnesko og begyndte at være den jeg er. Faktisk kan man sige, at jeg ikke gjorde mig ret meget bemærket offentligt i de 9-10 år, jeg var indskrevet i Terndrup Skole. Men på fritidsfronten var der meget i støbeskeen. Jeg brugte meget tid ude ved min farfar og farmor, der boede på en gård i Visborg i nærheden af Visborggaard. Og herude fik jeg rigtig boltret mig i den friske natur, og bare det, at der var en herregård i nærheden, gjorde det jo ikke mindre spændende at gå på eventyr. Og med en yngre bror, der som regel altid var klar til at tage udfordringen op, hvad enten det var et eventyr, et cykelløb eller andet, der skulle udforskes, var der næsten ingen tid at spilde. Og ikke nok med det, så fik jeg/vi jo et indblik i landbrugets glæder og sorger, og jeg havde bl.a. Bette Klaus, den eneste hest, jeg kender, der spyttede sten ud af mirabeller. Og det var også her, at vi havde Skt. Hans bål, huler i halmballer om høsten eller de vidunderligste sommerminder, når vi sad i læbæltet med en madpakke eller cyklede rundt til venner og bekendte. Det var vores paradis på jord.

 
   
Livslinien  

Da jeg skulle til at vælge uddannelse, var jeg ikke i tvivl om, jeg ville gå på gymnasium, da det tiltalte mig som værende en god basis-byggesten, hvis man skulle snuse til, hvad man kunne og hvad man havde lyst til. Derfor valgte jeg den matematiske linie på Støvring Gymnasium, og det kom jeg ikke til at fortryde. En vidunderlig vanvittig klasse, hvor vi socialt kæmpede lige så meget som med det faglige, omend det ikke var helt på samme måde. Og det gik vel som for de fleste, der er på et gymnasium...1. år gik med tilvænning og kamp for gode karakterer, 2. år gik for hurtigt, da man nu vidste hvad man kunne, og hvad man ikke kunne...og 3. år prøvede man febrilsk at nyde de sidste stunder og holde sammen på alt, inden man spredtes for alle vinde. Og selvfølgelig med ønsket om at vi aldrig ville slippe kontakten med hinanden. Student i 1992

Efter en hurtig overvejelse, om hvorvidt jeg ville være egnet som bankelev eller kontormand (funktionær vel?), snuppede jeg lige en et-årig HHX i Aalborg, hvilket var en omvæltning fra gymnasiemiljøet på godt og ondt. Men det blev det ikke til. I stedet drog jeg næsten så langt nordpå, som man kan komme, for at tage en uddannelse som laborant. Industrilaborant var det faktisk, så jeg boede nogle år i Fr. Havn. Jeg kunne godt lide at bo i Fr. Havn, der er/var en blanding af at bo i byen og at bo på landet. Selv om jeg boede på kollegium i byen, var der ikke langt ud i den friske natur, hvis det var det, jeg havde lyst til. Ligesom jeg havde fået gode venner på gymnasiet, fik jeg det nu også på laborantskolen, og jeg kunne rent faktisk lide at lære, hvordan man tog prøver, analyserede dem og fik fremstillet en afhandling, der skulle præsenteres for andre. Det var lige, hvad jeg havde ledt efter, og vha. de søde lærere og de andre laborantstuderende, blev det en tid, som jeg sent vil glemme. Jeg blev en slags hjælpende hånd for de andre, og jeg fandt ud af, at jeg var god til at bruge medier og kommunikere. Og især mikrobiologi og DNA-forskning interesserede mig. Det gjorde den tørre kemi, derimod ikke. Og ved at bo i Fr. Havn fik jeg også set lidt mere af verden, end Terndrup kunne tilbyde. Men stadigvæk bestod livet jo mest af venner, fest og skolegang. Faktisk kan jeg og mine venner fra den gang blære os med, at vi var til en TOTAL FED AQUA-koncert på Dr. Jones (som stedet rent faktisk hed den gang - og JA...hvor apropos er det ikke i forhold til en Aqua-sang?), inden Aqua fik deres store gennembrud i resten af landet...og verden.

Nå, men livslinien skulle fortsættes, og selv om der var mangel på laboranter, da vi startede på uddannelsen, var det ikke helt tilfældet, da vi var færdige. Måske derfor eller fordi nogen af os, gerne ville mere end udføre traditionelt laborant-arbejde, vendte jeg/vi tilbage til Aalborg og startede på Universitetet. Vi var 6-8 personer, der startede samtidig på Ingeniør-uddannelsen for Kemi, Bioteknologi og Miljøteknik i 1999, men det sjove var, at ingen af os vidste det, inden vi sad og fik morgenkaffe på Gammeltorv, sammen med de andre, der skulle starte. Og så kan det ellers nok være, at den fik både på de faglige og sociale tangenter i de næste 5 år, som civilingeniør-uddannelsen tog. Under uddannelsen blev jeg involveret i den fredagsbar, der var på stedet. Jeg startede som PR-mand, men endte snart som formand, hvilket jeg var i 2 år (indtil jeg skulle skrive afgangsprojekt). Igen havde jeg fundet noget, jeg kunne lide, og jeg var god til. Kundekontakten, arrangementsplanlægning og det, at gøre andre i godt humør. At det så af og til smittede af på mit faglige niveau, var en omkostning jeg måtte leve med. Men mit engagement i O'Sohnbaren (som baren hed) og mine hjælpende hænder hist og pist, var igen med til at udbygge mit sociale netværk og kendskab til ting. Jeg sluttede uddannelsen i 2004 og var nu blevet Civilingeniør i Miljøteknik.

 
   

Interesser

 
Hvis ikke det er gået op for jer endnu, elsker jeg ting, der har en god historie. Og da, jeg har haft en mani med at suge til mig af alt, hvad jeg oplever, har jeg fået kendskab til en del, hvis du spørger mig selv. Jeg har lige siden jeg var lille elsket at læse bøger og tegneserier, og på den måde set en masse universer og personer, som jeg af og til også har forestillet mig at være....men nok mest, da jeg var mindre. Det var Moon Knight og Sølvpil, der var mine første helte, men også Superman og Batman fik en plads i min bogreol. Især sidst nævnte, der fangede mig så meget, at jeg begyndte at købe engelske blade, der jeg kom ind i teenageårene. Jeg og min bror købte stort set alt, hvad der blev udgivet af den slags på det danske marked i de år, men der blev også plads til noget så klassisk som Anders And og andre sjove blade. Og i takt med bladene, læste jeg også flittigt bøger. Det var mest skønlitteratur, der blev hevet ned fra hylderne på det lokale bibliotek, og de blev så fortæret i takt med min hjerne fyldtes med små film. Interessen for at læse har jeg stadig, men det er ligesom at andre ting, stjæler min tid.

Phink! - malet af migJeg ved ikke, om det var min billedkunstlærer på gymnasiet, min mormor eller farmor, der fik vakt min interesse for at udfolde sig kreativt med sine hænder, men det er som om, at den evne og interesse er kommet snigende i takt med jeg er blevet ældre. I starten var det små askebægre, porcelænsmalede ting, hæklede grydelapper, broderier eller små tegninger, der siden er blevet til malerier, fotografier og videoer. Jeg havde film- og mediekundskab i gymnasiet, og foruden udbygningen af mit kendskab til film og tvserier, blev jeg også introduceret det at lave videofilm. Faktisk så meget inspireret, at jeg efterfølgende købte mit eget videokamera og fik lavet en del mere eller mindre professionelle produktioner....at det videokamera så var del i en voldsom ulykke, det aldrig kom sig over, er en helt anden historie....faktisk lidt af et stunt, jeg gerne ville gi' MEGET for at ha' på video nu. Men sådan skulle det ikke være. Jeg har også gennem årene brugt en del tid på skrive....små digte, indbydelser, noveller, historier, følgetoner eller andet på skrift med 'en god historie' i, hvilket vel har resulteret i, at jeg mestrer det skrevne ord. Sådan har jeg i hvert fald gang på gang fået at vide. Så sådan må det vel være.

Party Calella-styleJeg elsker også at rejse, hvilket jo igen hænger sammen med at jeg elsker at møde nye mennesker og nye steder. Jeg har i min barndom været på utallige hytteferier i Norge om sommeren sammen med min familie, og det har nok en væsentlig skyld i, at jeg elsker Norge. Jeg nyder simpelthen bjergene og den friske luft. Nå, men min næste rejste, blev så, da jeg var i Rom på studietur i 3.X., og jeg ved ikke, hvem der vil huske det bedst....mig eller Rom. Her faldt jeg for dens historie. Der var mange smukke monumenter og kirker i byen, hvorimod befolkningen ikke sagde mig så meget. Min næste studietur, som jeg var på, da jeg læste HHX, gik til Prag. Her faldt jeg også for kulturen, og ikke mindst Karlsbroen og de andre smukke monumenter. Nu var der ikke flere studieture, og pengene var små, da jeg stadig var studerende. Men jeg sparede så op, og da jeg så fyldte 25, inviterede jeg min lillebror med på en tur til Spanien. Jeg havde længe gået og tænkt på, hvordan der var i Spanien. Jeg elskede spansk musik, mad og piger, så nu skulle det være. Vi tog 10 dage til Calella, og foruden diskotekerne, barerne, sangriaen og pigerne, så faldt jeg for naturen, varmen, vandet og befolkningen. Ingen andre steder kunne man gå i fred til langt ud på aftenen. Der var ingen tiggere, der prøvede at snyde én, osv. Kun glæde og imødekommenhed. Det er ikke sidste gang, at jeg er i Spanien. Her på det sidste er det kun blevet til at besøge udlandet, når jeg har været på ture til grænsen, men til gengæld har jeg brugt en del tid på at cykle rundt i Danmark. Den største tur indtil videre var sammen med min bror, da vi kørte Limfjorden rundt, men ellers bliver det som regel til en del småture igennem året....ikke mindst i sommerferien.

 
   
Cyberspace  
I takt med jeg er blevet ældre har jeg fået bedre og bedre kendskab til computere og hvad de kan anvendes til. Det startede i 80'erne med en Commodore 64, der blev til en Amiga500+, og først meget sent fik jeg fat i min første PC. Faktisk var det så sent, at jeg slet ikke var med på bølgen i starten, men blot sad på en ø og så de andre surfe forbi. Men alligevel havde jeg kontakt med dette nye medie. I starten blev det alle mulige slags spil, jeg spillede, men langsomt fik jeg interesse for noget, der kaldtes adventures. Det var spil, hvor man skulle på eventyr og løse opgaver af forskellige karakter set ud fra ENS EGET SYNSPUNKT!! Det vil sige, at man var sig selv (eller den opdigtede person i spillet), der finde ud af, hvordan man kom til eventyrets ende. Det fængede...også selv om det var på engelsk, og i takt med jeg løste flere og flere af den slags eventyr, kom jeg i kontakt med andre, der delte samme interesse. Det førte til, at jeg blev skribent/anmelder for bladet "AdventurePosten", indtil det måtte lukke, hvorefter jeg fortsatte som samme i "AmigaCentrum". Men tiden var ved at løbe fra disse rene tekst-adventures, og i takt med udviklingen indenfor computere, ændredes folk interesser sig, og der var ikke læsere nok af disse blade. Jeg var dog senere anmelder af ganske almindelige computerspil i et par år, men det var aldrig helt det samme. Der havde været en større klub- og sammenholdfølelse i tiden med f.eks. "AdventurePosten".

O'Sohnbaren - Danmarks bedste fredagsbarInternettet var også begyndt at gøre sit indtog, og selv om jeg var famlende (ligesom alle andre) i starten, fik jeg snart stablet en hjemmeside eller to på benene. Det første virkelige forsøg blev til en af denne sides forgængere, hvor jeg udbredte mit kendskab til især adventures....men der var også plads til lidt anmeldelser af tv-serier. Jeg fik også startet et sted for folk, der kunne lide at skrive historier...stedet hed Grotten, og det er også meningen, at det skal genopstå her på siden. Grotten var en lille samling af forfattere, der udvekslede idéer og historier, som blev postet på hjemmesiden. Jeg var også ham, der sørgede for at O'Sohnbaren fik en respektabel hjemmeside, ligesom jeg lavede jeg semester-side for min årgang på UNIversitetet, og selvfølgelig lavede jeg også min egen fjolle-side, mens jeg gik på UNI. Hvem ved...måske finder noget vej fra den side, herind i Drixieland. Der er trods alt en del fotografier fra de fem år, hvor vi boltrede os på UNI. Ellers blev det til en masse forsøg på hjemmesider, der aldrig blev publiceret...bl.a. for Souvenirs og Freya.

Ellers har jeg benyttet cyberspace som et medie på både godt og ondt, ligesom jeg bruger alle mulige andre kommunikationsformer her i livet. Derfor er jeg ikke en anden på Nettet, end jeg er i virkeligheden, men forstår godt, at det kan virke sådan. Og jeg har da været inde i forskellige chatrum og på forskellige fora'er, hvor jeg har været, indtil det ikke var spændende mere. Og da jeg har haft computere siden midten af 80'erne, kan man vist roligt sige, at jeg ved, hvilke udfordringer, farer, glæder, muligheder og eventyr, der findes på Nettet. Men på trods af det, kan jeg stadig chokeres, skuffes, glædes og undres over ting jeg oplever på Nettet. Men mit primære formål ved min færden i Cyberspace er stadig at møde nye bekendtskaber og lade dem vide, hvem jeg er.....på den ene eller anden måde. Og nu, hvor min egen kendskab og evner, tidens udvikling og mangel på andre steder er kommet, har jeg følt, at nu er tiden inde til at skabe Drixieland...et sted, der i bund og grund skal være GRATIS for alle, og være i stand til at give folk det, som jeg er glad for og glædes ved.

Og for at runde hele den fortælling om HVEM ER DRIX? af...kan det vel opsummeres i, at jeg er en person, der lever for at ha' det godt og glæde andre....og hvis du vil være med til at ha' det sjovt og nyde livet...håber jeg du bli'r længe nok til at opleve det.....for selv om det har været en lang smøre indtil nu, har du kun fået en lille smag af, hvem jeg er

 
   

Kontakt mig

 
Får du lyst til at skrive til mig, skal du være velkommen. Det kan være, at du har fundet ud af, at du rent faktisk kender mig et eller andet sted fra..... om det så er fra folkeskolen, gymnasiet eller en anden uddannelsesinstitution...om det er fra en af mine uendelige byture, hvor jeg sikkert har mødt flere, end jeg kan huske nu.....om det er fra mine dage som skribent for diverse computerblade....om det er fra et eller andet bizart eller underligt sted på Nettet.....det spiller ingen rolle. Det kunne jo være, at du kunne tænke dig at lære mig bedre at kende....eller jeg måske skulle mindes om, hvem du var.... Det kan jo også være, at du har FÅET LYST TIL AT KENDE mig....eller har nogle af de samme interesser...... Så skriv endelig.... selv om dette ikke er nogen kontaktannonce i traditionel forstand. He he.