|
..Variatio Delectat...
Forandring fryder, siger et gammelt
ordsprog, der første gang optræder i et
skuespil, "Orestes" af den gamle
græker Euripides skrevet i 408
fvt. Men siden er det brugt utallige
gange...ja i flæng, vil jeg tillade mig
at sige. Men hvad BEEEEEEP menes der med
det?
Forandring fryder....gør det nu det? Og
hvem fryder det?
Vi kører vores eget løb. Vi bygger vores
egen verden. Vi sørger for, at vi
tilpasser os omverdenen og de mennesker,
vi omgås. Det er ikke nogen let og
hurtig kamp med mindre vi er født med en
sølvske i munden. Så hvorfor er det, at
når vi endelig har tilkæmpet os det, vi
er glade ved, at vi skal ÆNDRE DET,
så FORANDRINGEN KAN FRYDE?!?!
Hvorfor skal vi ændre os? Hvad er det vi
ka' li' ved forandringen?
Jeg kan sgu' da ikke li', at en af mine
bedste veninder, der byggede rum i mit
hjerte, og jeg troede var en evig
passager, pludselig finder ud af, at
lejligheden var solgt på falsk grundlag?
Hvem fryder det? Hende? Jeg?
Jeg kan sgu' da heller ikke li', at lige
pludselig er det hele fyldt med støv,
der langsomt har sneget sig ind i
krogene, så jeg skal finde vand, sæbe og
støvsuger og flytte alt muligt rundt for
at få ryddet op. Hvem fryder den
forandring? Og hvem si'r jeg gider? Hvem
siger jeg gider rydde op, inden jeg går
til i støv?
Ja, okay, måske fryder det folk, der
står i lort til knæene eller sidder fast
i dagligdagens karrusel, der har de
faste stoppesteder, hvad enten det er
med eller uden forsinkelser. Måske kan
forandring fryde dem. Måske de burde
bryde deres navlestreng eller smide
frakken og smøge ærmerne op, så de kunne
få frisk jord under neglene. Ja, hvem
ved...måske skulle de bare få nye
briller eller sove i den anden side af
sengen....bare for forandringens skyld.
Og så bare blæse på om det frydede dem
eller ej. Bare for oplevelsens skyld.
Biorytmer. Periodiske svingninger. Vi er
konstant under udvikling. Hvis ikke det
er fysisk, så er det vores ønsker og
længsler der ændrer sig. Hvem ønsker det
samme nu, som da de var unge...eller som
de vil, når de bliver ældre. Her taler
jeg ikke om de basale behov som
kærlighed, tryghed, mad, vand og varme.
Men om de små nære ting som...hvem der
kyssede hvem... hvem der har fået ny
carport.... hvem der stjal mit hjerte og
brugte det som føde for hundene...det,
der gør vi føler os levende. Er det det,
der fryder os, når der sker
forandringer?
Og er vi klar til at forandre os? Er vi
klar til måske at risikere at miste
noget af det vi har i forvejen? Gode
forandringer kræver ofte ofre og
ofringer, men kan vi forstå det, når vi
står på trivialitetens afgrund og kigger
ud i tågerne, der ligger foran os. Er
det sikre mål så svært at få øje på, at
vi hellere vil vende om og traske
tilbage i hulen, hvor vi kom fra, og
hvor vi ved, hvad vi har. Vi ved ikke,
hvad vi får...
Forandring fryder! Ja for fanden! Jeg er
træt af trivielle ting. De keder mig.
Derfor kan jeg godt skrive under.....FORANDRING
FRYDER!
|
|